
Betal med Forbrugsforeningens kontokort hos den bæredygtige frisørkæde Zenz.
Forbrugsforeningen er Danmarks ældste indkøbsforening for offentligt ansatte og mange privatansatte. Siden 1886 har foreningen sat pris på fornuft, godt købmandskab og ordentlig service. I dag har mere end 150.000 medlemmer dagligt glæde af et personligt medlemskab.
Forbrugsforeningen giver dig mulighed for at købe ind og spare penge. Hver gang du benytter Forbrugsforeningens kontokort i én af de ca. 4.200 forretninger, som foreningen samarbejder med, optjener du bonus - normalt ni procent. Jo mere du bruger kortet, jo mere sparer du, og jo mere har du råd til det du ønsker dig. Måske drømmer du om en ny blender, en ny cykel eller noget helt andet. Og drømmen er ganske realistisk: Forbrugsforeningen overførte den 31. december 2005 cirka 175 millioner kroner i bonus til medlemmernes konti for deres køb i 2005.
Forbrugsforeningen er til for medlemmernes skyld. Al overskud i foreningen går til videreudvikling af medlemsfordele. Vi synes det er den bedste måde at drive en indkøbsforening på. I Forbrugsforeningen indrømmer vi gerne, at vi sætter pris på gamle dyder - og derfor giver vi bonus på sund fornuft.