|
Energiforbrug:
I alle Zenz saloner har vi reduceret vores elforbrug betydeligt. Vi regner med at have nedsat vores strømforbrug og CO2- udslip med ca. 40 %. Det har vi gjort ved at udskifte alle vores pærer til LED- og sparepærer. Vi har også nedsat vores arbejdsspot til 35 watt i stedet for 60 watt. Alle elektroniske apparater bliver slukket, når vi går hjem. Vi har fjernet alle vaskemaskiner og tørretumblere og får nu vasket vores håndklæder på et svanemærket vaskeri. Det har givet en meget stor CO2-reduktion, idet vaskerier genanvender en del varme og deres maskiner er så meget større, at de kan vaske meget mere miljøvenligt og strømbesparende.
Vi er holdt op med at bruge elkedel til tevand, men bruger i stedet vores espressomaskine, der er meget mere energibesparende.
Vandforbrug:
Vandforbruget i en frisørsalon er stort, men vi tænker hele tiden besparende. Vi slukker vandet mellem shamponering og vask og permanenter ikke, som kræver minimum fem minutters skylning. Transport:
Vi får nu bragt varer til salonerne én gang om ugen i genbrugskasser, der bliver ombyttet hver uge - før fik vi leveret 4-5 gange om ugen fra forskellige firmaer i store varevogne. Det giver et langt mindre CO2-forbrug på transporten og mindre forurening i byen. Vi får også vores frugt og mælk leveret samlet en gang om ugen. Affaldssortering: Alle vores produkter bliver genbrugt. Intet bliver hældt i afløbet eller går til spilde. Vi kan genbruge alt, hvad vi blander op til håret, fordi det ikke er oxiderende. Vi sorterer alt vores affald: Glas, plastik, pap, papir, hår, metal, køkkenaffald... Leverandører De fleste af vores produkter kommer fra leverandører med en klimapolitik, der producerer natur, økologisk og fairtrade. Vi bruger køber så vidt muligt fairtrade kaffe og te. Vi vil det næste år stramme kravene til vores leverandører og satse udelukkende på leverandører, der lever op til Corporate Social Responsibility. Forplejning Alt hvad vi serverer i salonerne er økologisk og fairtrade. Vi serverer nu postevand i stedet for kildevand for at mindske brugen af emballage. Teknologi Vi arbejder på at udskifte alt vores it-udstyr med grønt udstyr, efterhånden som det gamle går i stykker, ligesom alle vores elektroniske apparater bliver slukket mellem brug. Alle lønsedler og anden information sendes ud til medarbejderne på mail for at mindske papirforbruget. Tryksager Vores tryksager bliver trykt på miljøvenligt papir hos et svanemærket trykkeri. |