Historie


Grundlæggeren af Zenz, Anne-Sophie Villumsen, udviklede allerede under hendes læretid som frisør allergi, men valgte alligevel at gennemføre uddannelsen. Da hun fik sit første barn i 1991 og efterfølgende gik på barsel, fik hun samtidig en pause fra frisørfaget. Allergien forsvandt, men da hun vendte tilbage på arbejde kom allergien også tilbage og blev kun værre og værre for hvert nyt produkt, hun arbejdede med.
Da Anne-Sophie Villumsen desuden fik konstateret astma, begyndte hun at leve mere økologisk og undgå produkter, der påvirkede risikoen for allergi. Da hun i 1997 ventede sit andet barn, besluttede hun sig endegyldigt for at ville forbedre arbejdsmiljøet for frisører og muligheden for selv at fortsætte som frisør.

Det blev starten på Zenz.
Den første salon lå på Nørrebrogade i et kombineret solcenter og Matasbutik. Men økologi og henna passede ikke rigtig ind dér, så i 1998 åbnede hun salonen i Rosenborggade.

Anne-Sophie Villumsen indledte et samarbejde med forskellige anerkendte offentlige myndigheder såsom ’Center for Mijlø og Sundhed’, hun ansatte sin første frisørassistent, og så begyndte forretningen at vokse.
I dag består Zenz af fire saloner med 35 medarbejdere. Hennaen er skiftet ud ? med state of the art økologiske? hårfarver, og selvom Anne-Sophie måtte sande, at hendes projekt med genanvendeligt vand ikke kunne lykkes, så arbejder hun stadig intensivt med miljøpåvirkning og grønne alternativer på næsten alle andre områder.

I 2005 fik hun Københavns Miljøpris, og i 2006 blev hun den første certificerede grønne frisør i Danmark. I 2008 fik hun Etikprisen for udviklingen af ZenzTherapy produkterne.

Zenz arbejder fortsat på at reducere virksomhedens miljøpåvirkning og har et tæt samarbejde med Agenda 21, Bispebjerg Miljøcenter, Videnscenter for Frisører og Kosmetiker på Gentofte Hospital og Københavns Miljøkontrol.