Reglerne for at blive ”Grøn frisør”

 
Grøn Salon – Drift med miljøhensyn
En Grøn Salon skal opfylde 7 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Salonkravene vedrører kemi og kvalitetskrav til salonen. Det er en forudsætning af Salonens daglige leder har gennemført et Grøn Salon kursus.

Herefter skal salonen lave løbende miljøledelse. Det betyder at der hvert år vælges nye indsatsområder, der skal forbedres. Indsatsområderne skal vælges indenfor mindst to forskellige miljøemner fra indsatskataloget. Er der ikke flere områder, der kan forbedres, vil årets fokus være vedligeholdelse af det høje miljøniveau og deltagelse i kampagner om miljø og sundhed.Udgangspunktet er en gennemgang af salonens miljø- og energiforhold. Derfor skal alle Grønne Saloner have et besøg og en rapport, som bruges som grundlag for valget af indsatsområder.

Miljølovgivning og arbejdsmiljølovgivning skal overholdes
 
Pris
Prisen for Grøn Salon er 4.600 kr. ex moms første år og 2.400 kr. ex moms for efterfølgende år. Her ud over kommer udgiften til at gennemføre det obligatoriske kursus, se nedenfor.
Prisen inkluderer:
 
  • Konsulentbesøg med rådgivning om produkter, energi- og miljøforhold
  • Rapport med anbefalinger til besparelser og indsatser
  • Godkendelse af obligatoriske krav og indsatsområder
  • Diplom i skifteramme, 2 klistermærker, logo filer
  • Præsentation af salonen på http://www.groensalon.dk/
  • En bog om sundhed og miljøforhold i frisørbranchen
  • Nyhedsmail til Grønne Saloner
 
I København er medlemskab af Grøn Salon gratis og omfatter også medlemskab af Grønne Erhverv. I så tilfælde skal tilmelding ske til Grønne Erhverv i København.

Tilmelding
Kontakt sekretariatet for Grøn Salon hos Energitjenesten Anna Thormann på tlf. 56676073 eller e-mail at@energitjenesten.dk . Her kan du få oplysninger om kurser samt aftale det videre forløb.
 
Grøn Salon Kursus
Kurset arrangeres efter behov for grupper eller for enkelt personer.
Kurset varer en dag. Kursusmateriale fremsendes inden kursusdagen.
Kurset koster 7.000 kr. ex. Moms, plus transport. Kursusprisen dele mellem deltagerne. Se mere i Bilag B

Grøn Salon krav
Obligatoriske krav


1.
Den daglige leder har viden om kemi og sundhed ved produkter
Salonens daglige leder har deltaget Grøn Salon kursus om kemi, arbejdsmiljø og sundhed i
frisørfaget


2.
Salonens ejer/ daglige leder og ansatte har den 4-årige frisør uddannelse
Dette gælder dog ikke for elever.


3.
Ingen produkter i salonen indeholder kemiske stoffer, som er opstillet på Grøn Salons
forbudtliste (bilag A)
Dette omfatter også produkter til videresalg.
Produkter med stoffer på Grøn Salons forbudt liste, bilag A, skal være udfaset inden salonen kan
blive certificeret Grøn Salon


4.
Salonen er særligt opmærksom på allergi og overfølsomhed
Inden en behandling spørges kunden om han/hun er overfølsom over for bestemte stoffer.
Ved allergiske reaktioner opfordres kunden til at indberette det hos egen læge.


5.
Afblegning af hår må ikke komme i kontakt med hovedbunden


6.
Der gøres rent med miljømærkede rengøringsmidler


7.
Hvis der sker servering i salonen, skal varerne være økologiske
GRØN SALONs indsatskatalog - Vælg 3 nye indsatser hvert år.
For at opnå elite-status skal alle elite kravene være opfyldt.
Resten er valgfri og salonen kan selv finde flere indsatsområder
1. El

1.1 elite
Der gennemføres energibesparelser som er anbefalet i Energirapporten
 
1.2 elite
Elforbruget undersøges
El-måleren aflæses jævnligt for at følge forbruget.
Der lånes et sparometer til måling af apparaters el-forbrug. Det vurderes om apparatets el-forbrug
er uhensigtsmæssigt stort i forhold til lignende nye apparater.
 
1.3 elite Standby strømforbrug minimeres
Apparater er kun tændt, når de er i brug.
IT-udstyr har sleep-mode.
Der anskaffes en PC-skinne eller El-skinne, hvor printer og andre apparater tilsluttes.
 
1.4 elite Optimeret brug af vaskemaskiner og tørretumbler
Vaskemaskinen fyldes inden vask,
Tøj tørres så vidt muligt på tørresnor
 
1.5 Hårde hvidevarer udskiftes med A-mærkede modeller
 
1.6 CO2 neutral
Salonen køber grøn strøm
 
1.7 Vedvarende energi o.l.
Salonen har opsat eller investeret i vedvarende energi-anlæg
 
2. Belysning – adfærd

2.1
Belysningens brugstid reduceres
Ikke nødvendig belysning slukkes når butikken er lukket. Der bruges f.eks. færre halogenspot eller
lysstofrør til arbejdsbelysning udenfor åbningstiden.
 
2.2 Vinduesbelysningens brugstid tilpasses
Vinduesbelysningen nedsættes med f.eks. 1 time dagligt i alt 365 timer årligt.
 
3. Varme - adfærd

3.1
Døre holdes lukket, når der er tændt for varmen
 
3.2
Termostaten indstilles til natsænkning
 
4. Vand

4.1 elite
Der spares vand ved at montere en perlator på vandhaner og brusere
Med en perlator indblandes luft i vandstrålen hvorved vandforbruget nedsættes med 25 %.
 
4.2 Et ældre toilet udskiftes til nyt med stort og lille skyl
 
5. Grønne Indkøb

5.1 elite
Der bruges kun miljømærket papir
Toiletpapir, køkkenrulle, kontorpapir, servietter
 
5.2 elite Der bruges ikke engangsservice
 
5.3 elite Der bruges miljømærkede blækpatroner eller de returneres til genbrug
 
5.4 elite Ved indkøb af IT udstyr følge Elsparefondens anbefalinger
 
6. Varesortiment

6.1 elite
Salonen har kun hårprodukter og produkter til videresalg, der står på Positivlisten udarbejdet af
Københavns Grønne Ervhverv. Listen kan findes på
www.kk.dk/Erhverv/Miljoe/GroenneErhverv/VaelgBranche/Frisoer.aspx
 
7. Transport

7.1
Cykelparkering for personalet forbedres
Der indrettes baderum til personale der cykler
 
8. Affald

8.1 elite
Affaldssorteringen forbedres
Det kommunale affaldsregulativ tjekkes mht. sortering af papir, pap og lign
Batterier og lysstofrør mv. afleveres til genbrugsstationen.
 
8.2 Mængden af affald reduceres
Transportemballage returneres til leverandøren
Tomme emballager tages retur fra kunderne
Andre miljømæssige forbedringer kan formuleres sammen med indehaveren. Ved fremtidige renoveringer skal salonen tilstræbe at lave energieffektive og miljøvenlige løsninger.
 
Diplom, klistermærke og logo
Hvert år udstedes et fornyet diplom til salonen, hvor indsatsområderne fremgår.
Det er et krav at diplomet hænges op i et sted i salonen, så medarbejdere og kunder kan se hvad der er
gældende som Grøn Salon.
 
Salonen får hvert år nye klistermærker med årstal. Det er ikke et krav at sætte Klistermærket i døren.
Logoet kan bruges på brevpapir eller hjemmesiden.
 
Henvendelse:
Sekretariat for Grøn Salon
Anna Thormann
Energitjenesten
Tlf.: 56676073
E-mail: at@energitjenesten.dk

Bilag A: Grøn Salons Forbudt-liste
over kemiske stoffer der ikke må indgå i produkter i Grøn Salon
 
1-naphthol Stærkt sensibiliserende
Stoffer med aminophenol i navnet Stærkt sensibiliserende
Formaldehyde og formaldehydfraspaltere, f.eks.
diazolidinyl urea og imidiazolidinyl urea
Kræftfremkaldende. Giftig.
Thioglycolic acid og thioglycolate Irriterende og sensibiliserende
4-amino-3-nitrophenol Ekstremt sensibiliserende.
Methylisothiazolinone og methylchloroisothiazolinone Måske neurotoxisk, allergent
Parabener Hormonforstyrrende (i lille grad). Allergene effekter.
Nogle parabener er tungtnedbrydelige i vandmiljøet.
PPD = p-phenylenediamine Ekstremt sensibiliserende. Giftig. Lokalirriterende.
Stoffer med resorcinol i navnet Hormonforstyrrende
Toluene-2,5-diamine og toluene-2,5-diamine sulphate Ekstremt sensibiliserende, måske genotoxisk. Giftig.
Sundhedsskadelig.
 
Bilag B: Kursusprogram
 
Kurset udbydes efter behov af Grøn Salon
Varighed: 1 dag
Sted: Aftales
Antal deltagere: 5 eller flere
Pris: 7.000 kr plus moms plus transport. Omkostningen fordeles mellem deltagerne.
På kurset får deltageren viden om sundhedsforhold, sundhedsbeskyttelse, lovgivning, kemiske stoffer og
miljømærkning med relation til kosmetik. Deltageren vil ud fra viden om fagets sundhedsrisici aktivt
kunne deltage i at forbedre arbejdsmiljøet og udvælge produkter med mindre sundheds- og
miljøbelastning.
Kurset omfatter også orientering om miljø og energiforbrug i saloner.
Kurset er en forudsætning for at blive certificeret Grøn Salon.
Hvis du ønsker at blive certificeret Grøn Salon eller blot ønsker at deltage på kurset, skal du henvende
dig til Energitjenestens Grønne Diplomer, Anna Thormann på mail: at@energitjenesten.dk